Hvordan ser jeg på medier nu, sammenlignet med starten på modulet?
Jeg tror ikke umiddelbart mit syn på medier har ændret sig siden starten af semestret, jeg er stadig afhængig af min mobil og ville langt hellere undvære både TV og PC, selvom det er meget besværligt at være skoleelev nu til dages uden internet lige ved hånden da alt skal afleveres digitalt og lægges ud på ens respektive blogs man har fået oprettet i løbet af året. Jeg må dog blankt indrømme at det har været både sjovt og lærerigt at prøve kræfter med de forskellige nye medier som vi er blevet introduceret for siden starten i september. Jeg har derudover fået mere mod på at udforske nogle af internettets mange muligheder når det kommer til søgning og sociale aktiviteter, jeg er blandt andet blevet stor fan af Library Thing som jeg aldrig ville have hørt om hvis ikke det var fordi vi fik til opgave at oprette en profil på den pågældende side. Jeg ved ikke om det blot er den skolemæssige nødvendighed der gør at jeg er på nettet næsten hver dag eller om det er fordi jeg er ved at udvikle en vis form for afhængighed af det føromtalte net eller det er fordi jeg har set nogle af mulighederne ved det ud over bare at tjekke min mail og min deviantArt profil som før var det eneste jeg rigtig brugte nettet til. Tv’et er jeg også blevet større fan af men det er vidst bare en blanding af muligheden for at vælge frit mellem 40 kanaler uden nogen brokker sig over hvad jeg ser og så det faktum jeg har brug for at koble af et par timer efter en dag med andre mennesker omkring mig, og det gøres bedst for mig ved at slå hjernen lidt fra og se en amerikansk komedie serie eller jagten på den næste top model eller mesterkok enten på dansk, engelsk, amerikansk, canadisk eller australsk.
Hvordan var min læring på modulet? (egen indsats, udbytte, perspektiver)
Jeg vil starte med at sige jeg var overrasket over faget. Positivt vel at mærke! Jeg havde ikke forventet det vilde men synes dog der har været maget spændende information og det er blevet formidlet på en måde der har gjort det overskueligt og let at forstå i modsætning til hvad jeg frygtede da jeg ikke just vil kalde mig selv specielt teknisk – eller medieret – begavet. Det var meget positivt at jeg rent faktisk forstod hvad der blev talt om på klassen og ikke følte mig specielt gammel, hvis man ser bort fra det faktum at jeg ikke er på Facebook i modsætning til det langt største del af, efterhånden, hele verden. Eller i hvert fald folk under de 30 år. Jeg er af den type der altid har fået at vide jeg skulle sige mere i timerne, men da det endnu ikke er sket må jeg hellere her omtale min indsats som forholdsvist lav da der ikke har været mange afleveringer jeg kan prale med at have lavet. Hvad opmøde angår, har jeg dog rent mel i posen, så at sige, da jeg bortset fra ved sygdom har været til stede, for det meste i rimelig kvik tilstand, grundet det forholdsvist sene tidspunkt timerne var placeret på. Ved at skrive disse opgaver er jeg dog endnu en gang blevet i tvivl om jeg er det rigtige sted da jeg synes det er meget svært at skrive noget uden et bestemt facit til slut, tror ikke helt jeg er filosofisk nok til de svævende og tænksomme udregninger jeg skal finde frem til her, men jeg håber det bliver bedre med tiden. Det er nok også derfor jeg har svært ved at perspektivere, jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal perspektivere med, har stadig lidt svært ved at se sammenhængen mellem de tre fag, men måske det kommer om nogen år når jeg har været her noget tid. I tilfælde af jeg skal perspektivere over fagets forløb kan jeg ikke sige så meget andet end at det var hyggeligt og jeg føler jeg har lært lidt nyt om medier.
tirsdag den 8. december 2009
Portfolio 2b
Bogen
Hovedkilden til dette afsnit er DenStoreDanske.dk, artiklen ’bog’
Omkring år 3000 f.kr blev de første ”bøger” skrevet, det var lertavler prydet med kileskrift. Derefter kom papyrus ruller, bl.a. fra Ægypten, der var påskrevet hieroglyffer. Ca. år 200 f.kr begyndte man at bruge pergament, der er bearbejdet dyrehud. Denne type overtog papyrus’ rolle som den mest benyttede ”papir” form omkring år 0. Omkring dette tidspunkt opstod ligeledes codex-formen af bøger, så de ikke længere skulle læses som rulle, fra den ene side til den anden, men som vi kender bogen i dag med enkelte, vendbare sider hæftet sammen. Ligeledes blev bogen pakket ind med en træplade på hver side, til at beskytte de foldede pergamentsider. Denne form blev dog først den mest almindelige omkring år 900. Omkring år 1100 blev papir fremstillet i dele af syd Europa, men det var først med bogtrykket det blev en succes. I 1400-tallet blev bogtrykkunsten ”genopfundet” af Johann Gutenberg, (født 1398, død 3. februar 1468) man havde tidligere, i 1200-tallet, brugt løse ler-typer i Kina, men det var ikke en stor succes, da de mange tegn gjorde det lettere at kalligrafere i stedet. Det er den gode kvalitet af det gamle papir, der gør at relativt mange bøger fra 15-1600-tallet, er bevaret frem til i dag. Fra midten af 1800-tallet begyndte papirets standart at falde meget, hvilket gør at bøger fra den tid og frem til 1990’erne vil eliminere sig selv med tiden, på grund af den lave pH værdi. I 1990’erne begyndte man at fremstille bøger med ”træfrit” papir, der har en pH værdi over 7,0, hvilket burde gøre det lige så holdbart som det gamle papir fra 1500-tallet. Før 1600-tallet blev bøger solgt uden omslag, så køberens egen bogbinder kunne indbinde dem. Kort herefter blev det dog normalt at bogtrykkeren lavede en indbinding, og senere igen, at det var forlaget der stod for den del af arbejdet. Efter 2. Verdenskrig vandt de billigt fremstillede paperbacks frem og blev den foretrukne indbindingsform af bøger.
Nadia
E-bogen
En e-bog er en bog i elektronisk form, som kan downloades til bl.a. en computer eller e-bogslæser. De første e-bøger blev udgivet i slutningen af 1990’erne hvor der samtidig også blev lanceret forskellige e-bogslæsere. Omkring år 2000 mente mange i bogbranchen at e-bøgerne hurtigt ville komme til at true den trykte bogs eksistensgrundlag, men e-bog brød dog ikke rigtig igennem på det tidspunkt. Dette skyldtes nok at de e-bogslæsere der var på markedet var ret dyre og samtidig ikke var af en tilsvarende god kvalitet. På det sidste har e-bøger lige så stille listet sig ind på markedet igen og denne gang øjensynligt med nogle bedre e-bogslæsere. I øjeblikket er det to konkurrerende giganter der dominerer markedet, henholdsvis amerikanske Amazon med Kindle og japanske Sony med Sony Reader, men rygtet siger, at Apple også vil melde sig på banen inden for den nærmeste fremtid. Der er dog flere medier der kan bruges til at læse e-bøger på end en e-bogslæser. Det mest nærliggende er måske at downloade en e-bog til en almindelig bærbar computer, men det er også muligt at læse en form for e-bøger på en mobiltelefon – de såkaldte mobilromaner. Som navnet antyder, er det dog i øjeblikket mest skønlitteratur, der kan læses på mobilen. Det er stort i Japan, men fænomenet findes ikke i Danmark endnu. Indtil videre er mange af de e-bøger man kan få fat i undervisningsbøger og andet faglitteratur, men det vurderes at der vil komme flere skønlitterære titler på e-bogsmarkedet når der er blevet konstrueret et copyrightsystem der er sikkert nok, for det synes at være en af de væsentligste argumenter, fra forfattere, mod ikke at udgive værker elektronisk, at man er bange for eventuel piratkopiering.
Daniella
Fordele og ulemper ved trykte bøger:
Fordele:
Hovedkilden til dette afsnit er DenStoreDanske.dk, artiklen ’bog’
Omkring år 3000 f.kr blev de første ”bøger” skrevet, det var lertavler prydet med kileskrift. Derefter kom papyrus ruller, bl.a. fra Ægypten, der var påskrevet hieroglyffer. Ca. år 200 f.kr begyndte man at bruge pergament, der er bearbejdet dyrehud. Denne type overtog papyrus’ rolle som den mest benyttede ”papir” form omkring år 0. Omkring dette tidspunkt opstod ligeledes codex-formen af bøger, så de ikke længere skulle læses som rulle, fra den ene side til den anden, men som vi kender bogen i dag med enkelte, vendbare sider hæftet sammen. Ligeledes blev bogen pakket ind med en træplade på hver side, til at beskytte de foldede pergamentsider. Denne form blev dog først den mest almindelige omkring år 900. Omkring år 1100 blev papir fremstillet i dele af syd Europa, men det var først med bogtrykket det blev en succes. I 1400-tallet blev bogtrykkunsten ”genopfundet” af Johann Gutenberg, (født 1398, død 3. februar 1468) man havde tidligere, i 1200-tallet, brugt løse ler-typer i Kina, men det var ikke en stor succes, da de mange tegn gjorde det lettere at kalligrafere i stedet. Det er den gode kvalitet af det gamle papir, der gør at relativt mange bøger fra 15-1600-tallet, er bevaret frem til i dag. Fra midten af 1800-tallet begyndte papirets standart at falde meget, hvilket gør at bøger fra den tid og frem til 1990’erne vil eliminere sig selv med tiden, på grund af den lave pH værdi. I 1990’erne begyndte man at fremstille bøger med ”træfrit” papir, der har en pH værdi over 7,0, hvilket burde gøre det lige så holdbart som det gamle papir fra 1500-tallet. Før 1600-tallet blev bøger solgt uden omslag, så køberens egen bogbinder kunne indbinde dem. Kort herefter blev det dog normalt at bogtrykkeren lavede en indbinding, og senere igen, at det var forlaget der stod for den del af arbejdet. Efter 2. Verdenskrig vandt de billigt fremstillede paperbacks frem og blev den foretrukne indbindingsform af bøger.
Nadia
E-bogen
En e-bog er en bog i elektronisk form, som kan downloades til bl.a. en computer eller e-bogslæser. De første e-bøger blev udgivet i slutningen af 1990’erne hvor der samtidig også blev lanceret forskellige e-bogslæsere. Omkring år 2000 mente mange i bogbranchen at e-bøgerne hurtigt ville komme til at true den trykte bogs eksistensgrundlag, men e-bog brød dog ikke rigtig igennem på det tidspunkt. Dette skyldtes nok at de e-bogslæsere der var på markedet var ret dyre og samtidig ikke var af en tilsvarende god kvalitet. På det sidste har e-bøger lige så stille listet sig ind på markedet igen og denne gang øjensynligt med nogle bedre e-bogslæsere. I øjeblikket er det to konkurrerende giganter der dominerer markedet, henholdsvis amerikanske Amazon med Kindle og japanske Sony med Sony Reader, men rygtet siger, at Apple også vil melde sig på banen inden for den nærmeste fremtid. Der er dog flere medier der kan bruges til at læse e-bøger på end en e-bogslæser. Det mest nærliggende er måske at downloade en e-bog til en almindelig bærbar computer, men det er også muligt at læse en form for e-bøger på en mobiltelefon – de såkaldte mobilromaner. Som navnet antyder, er det dog i øjeblikket mest skønlitteratur, der kan læses på mobilen. Det er stort i Japan, men fænomenet findes ikke i Danmark endnu. Indtil videre er mange af de e-bøger man kan få fat i undervisningsbøger og andet faglitteratur, men det vurderes at der vil komme flere skønlitterære titler på e-bogsmarkedet når der er blevet konstrueret et copyrightsystem der er sikkert nok, for det synes at være en af de væsentligste argumenter, fra forfattere, mod ikke at udgive værker elektronisk, at man er bange for eventuel piratkopiering.
Daniella
Fordele og ulemper ved trykte bøger:
Fordele:
- Den flotte "indpakning"
- Det at man kan se at bogen bliver patineret alt efter hvor meget den bliver læst (måske også hvor højt den er elsket?).
- En bog kan som regel godt tåle at blive tabt (måske lige medmindre det er ned i toilettet eller andre våde eller beskidte steder.)
Ulemper:
- Når man først har mistet eller ødelagt en af sine bøger så må man ud og købe et nyt eksemplar eller låne bogen på biblioteket – hvilket på folkebiblioteker nogle gange godt kan være ensbetydende med en gammel las.
- Tyngden: vægten af 350 trykte bøger – lige så mange bøger som der typisk kan ligge på en af de e-bogslæsere der er på markedet lige nu – kan nok gøre de fleste forpustede (medmindre det er pixiebøger).
Fordele og ulemper ved e-bøger:
Fordele:
- Man kan have flere bøger i tasken på samme tid uden at tasken, nødvendigvis, kommer til at veje et kvart ton.
- Man kan altid downloade en tekst igen hvis man kommer til at slette den eller hvis man, i værste tilfælde, skulle miste sin e-bogslæser.
Ulemper:
- en e-bogslæser visualiserer ikke på samme måde hvor mange bøger man har (jeg tror ikke et hjemmebibliotek ville være lige så indbydende hvis der bare var én lille sort e-bogslæser med alle ens bøger i).
- Har en e-bog forskellige skrifttyper..? (for os der godt kan lide gotisk og anden gammel skrift)
- E-bogslæsere er stadig ret dyre og hvis man taber en af modellerne, der er på markedet lige nu, på gulvet, så går skærmen næsten i stykker lige med det samme (efter hvad jeg har forstået i hvert fald).
- det kan være svært for nogle mennesker at læse længere tid på en computerskærm, fordi den "flimrer".
Litteratur:
- Den Store Danske Encyklopædi, Skrevet 29-01-09 af PStL. Fundet 24-11-09. http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Bog-_og_biblioteksv%C3%A6sen/Boghistorie_og_bogtryk/bog?highlight=bog
- Wikipedia: Gutenberg. This page was last modified on 16 November 2009 at 10:12. Fundet 24-11-2009 http://en.wikipedia.org/wiki/Johannes_Gutenberg
- http://www.denstoredanske.dk/It,_teknik_og_naturvidenskab/Informatik/Software,_programmering,_internet_og_webkommunikation/e-bog?highlight=e-bog, sidst redigeret 19-10-2009, lokaliseret 25-11-2009
- http://politiken.dk/kultur/article707133.ece, lokaliseret 25-11-2009
- http://www.bibliotekspressen.dk/Bladet/2008/Nr8/10.aspx, lokaliseret 25-11-2009
- http://politiken.dk/kultur/boger/article680015.ece, lokaliseret 25-11-2009
tirsdag den 6. oktober 2009
IAS: Portfolio-opgave 1
1: Til at løse første spørgsmål, benytter jeg DanBib da det er et af de medier vi er blevet introduceret for og derfor føler jeg det ville være mest oplagt, ligeledes da det er et spørgsmål der relaterer til en bog.
Først åbnes DanBib med det dertil angivne password og først vælger jeg at søge på forfatternavnet Byat ved at lave indtastningen fo=byat da jeg ikke er bekendt med hverken forfatter eller titel er det mest oplagt set fra min side at starte der, da det ikke giver et resultat vælger jeg at skanne navnet og vælger Byatt i stedet. Vælger derefter ”find markerede” for at få forfatteren frem på skærmen. Jeg tilføjer derefter ti=possessions da det er titlen possessions jeg skal finde på dansk. Han viser sig at være forfatter til den pågældende titel. To poster kommer frem ”possessions” og en dansk: besættelse. Deraf kan konkluderes at ja, bogen kan erhverves på dansk. Der forefindes 4 udgaver: vælger vis resten da kun to er viste, vælger derefter lokalisering ved hver enkelt for at se placeringen af eksemplarerne. Første udgave fås 84 steder bl.a. i:
Det kongelige Bibliotek
Statsbiblioteket
University College Lillebælt
Ved at trykke på ”lokal beholdning” ses lånestatus for nærliggende bibliotekers udgaver. Ligeledes kan ses med de tre andre udgaver af bogen fra hhv. 1992, 1994 og 1997.
2: Til at løse andet spørgsmål benytter jeg ligeledes DanBib da det var en del af øvelsen at benytte samme medie til begge spørgsmål.
Jeg starter med at søge på Quentin Tarantino som emne ”em=quentintarantino”, vælger sprog i højre side af skærmen til at stå på ”dansk”, vælger ligeledes ”avisartikler”, og ”efter 2008”. Det gav intet resultat. Prøver kun med em=tarantino og søger i alle medier, det giver 5 poster bl.a anmeldelser i Filmmagasinet ekko, Berlingske og Politikken i anledning af instruktørens film "Inglourious Barsterds", alle tre fra 2009.
1: Til at løse første spørgsmål, benytter jeg DanBib da det er et af de medier vi er blevet introduceret for og derfor føler jeg det ville være mest oplagt, ligeledes da det er et spørgsmål der relaterer til en bog.
Først åbnes DanBib med det dertil angivne password og først vælger jeg at søge på forfatternavnet Byat ved at lave indtastningen fo=byat da jeg ikke er bekendt med hverken forfatter eller titel er det mest oplagt set fra min side at starte der, da det ikke giver et resultat vælger jeg at skanne navnet og vælger Byatt i stedet. Vælger derefter ”find markerede” for at få forfatteren frem på skærmen. Jeg tilføjer derefter ti=possessions da det er titlen possessions jeg skal finde på dansk. Han viser sig at være forfatter til den pågældende titel. To poster kommer frem ”possessions” og en dansk: besættelse. Deraf kan konkluderes at ja, bogen kan erhverves på dansk. Der forefindes 4 udgaver: vælger vis resten da kun to er viste, vælger derefter lokalisering ved hver enkelt for at se placeringen af eksemplarerne. Første udgave fås 84 steder bl.a. i:
Det kongelige Bibliotek
Statsbiblioteket
University College Lillebælt
Ved at trykke på ”lokal beholdning” ses lånestatus for nærliggende bibliotekers udgaver. Ligeledes kan ses med de tre andre udgaver af bogen fra hhv. 1992, 1994 og 1997.
2: Til at løse andet spørgsmål benytter jeg ligeledes DanBib da det var en del af øvelsen at benytte samme medie til begge spørgsmål.
Jeg starter med at søge på Quentin Tarantino som emne ”em=quentintarantino”, vælger sprog i højre side af skærmen til at stå på ”dansk”, vælger ligeledes ”avisartikler”, og ”efter 2008”. Det gav intet resultat. Prøver kun med em=tarantino og søger i alle medier, det giver 5 poster bl.a anmeldelser i Filmmagasinet ekko, Berlingske og Politikken i anledning af instruktørens film "Inglourious Barsterds", alle tre fra 2009.
søndag den 6. september 2009
Individuel startrefleksion i forbindelse med medier.
Medier kan være alt fra blogs på internettet til en opslagsbog i din reol til bibliotekaren på dit lokale bibliotek, eller dig selv for den sags skyld. Det er tv’et der viser nyheder og avisen der skriver om vejret og muligheden for at købe en hund eller en brugt kummefryser. Derudover er medier også ting som mobiltelefonen, digitalkameraet, spolebåndoptageren og dvd’erne på hylden. Kort sagt: medier er alt der kan videreformidles af folk, til folk, om folk, fra folk.
Medier betyder for mig at jeg kan følge med i hvad der sker ude i verden og hvad mine venner og andre folk går rundt og laver selvom jeg ikke ser dem til daglig eller overhovedet kender dem privat. De betyder jeg kan blive underholdt af en film eller høre musik mere eller mindre hvor og mere eller mindre hvornår jeg har lyst, samtidig med jeg kan holde kontakten til mine travle venner med børn og mænd der bor i den anden ende af landet uden jeg behøver planlægge det flere år i forvejen for at være sikker på det kan blive til noget. Medier betyder at der ikke går mere end få minutter fra noget sker på den anden side af jordkloden før vi ved det i vores del af verden, som for eksempel da World Trade Center blev fløjet ned i 2001. Det har den klare fordel at hjælp hurtigere kommer frem ved naturkatastrofer som tsunamien i Thailand i 2004. Det har også den forel at nyheder som hvem der vandt præsident valget i USA og Zimbabwe hurtigt kan få resten af verden til at forberede sig på enten et godt samarbejde eller eventuelle problemer den nye eller genvalget af den gamle præsident måtte give.
Helt privat benytter jeg dagligt både mobiltelefonen til at holde kontakten med venner og familien, tv’et til at være opdateret på verdenssituationen og til at blive underholdt når jeg ikke har andet der vil have min udelte opmærksomhed, bøger til at finde ud af hvad det latinske navn for ugle er, hvornår Harald Blåtand var konge af Danmark eller blot som tidsfordriv i mangel på andet samt andre mennesker, nogen gange som underholdning nogen gange til at finde ud af hvordan man staver til tsunami når pc’ens ordbog ikke vil godkende det man skriver. Da jeg pt. er uden internet er det begrænset hvor meget jeg bruger pc’en, men ellers er det klart et af de foretrukne medier i min daglige færden i medie verdenen. Jeg bruger desuden mit digitale kamera jævnligt og hører ligeledes tit musik, dog ikke så meget for tiden da min radio er hos mine forældre og min kæreste ikke har nogen og jeg ikke er udstyret med iPod eller MP3.
Rent fagligt benytter jeg bøger og pc samt internet ud over mine undervisere og medstuderende. Jeg har endnu ikke benyttet andre medier bortset fra da vi i første time skulle snakke om hvor mange medier vi kunne komme i tanke om på et almindeligt bibliotek.
Alt i alt kan det konkluderes at medier er en meget stor del af hverdagen, ikke mindst når man er studerende og helst hver dag skal se om skolen har skrevet noget, eller om der er sket noget spændende ude i verden, eller bare om de andre tager med til festen fredag aften.
Medier kan være alt fra blogs på internettet til en opslagsbog i din reol til bibliotekaren på dit lokale bibliotek, eller dig selv for den sags skyld. Det er tv’et der viser nyheder og avisen der skriver om vejret og muligheden for at købe en hund eller en brugt kummefryser. Derudover er medier også ting som mobiltelefonen, digitalkameraet, spolebåndoptageren og dvd’erne på hylden. Kort sagt: medier er alt der kan videreformidles af folk, til folk, om folk, fra folk.
Medier betyder for mig at jeg kan følge med i hvad der sker ude i verden og hvad mine venner og andre folk går rundt og laver selvom jeg ikke ser dem til daglig eller overhovedet kender dem privat. De betyder jeg kan blive underholdt af en film eller høre musik mere eller mindre hvor og mere eller mindre hvornår jeg har lyst, samtidig med jeg kan holde kontakten til mine travle venner med børn og mænd der bor i den anden ende af landet uden jeg behøver planlægge det flere år i forvejen for at være sikker på det kan blive til noget. Medier betyder at der ikke går mere end få minutter fra noget sker på den anden side af jordkloden før vi ved det i vores del af verden, som for eksempel da World Trade Center blev fløjet ned i 2001. Det har den klare fordel at hjælp hurtigere kommer frem ved naturkatastrofer som tsunamien i Thailand i 2004. Det har også den forel at nyheder som hvem der vandt præsident valget i USA og Zimbabwe hurtigt kan få resten af verden til at forberede sig på enten et godt samarbejde eller eventuelle problemer den nye eller genvalget af den gamle præsident måtte give.
Helt privat benytter jeg dagligt både mobiltelefonen til at holde kontakten med venner og familien, tv’et til at være opdateret på verdenssituationen og til at blive underholdt når jeg ikke har andet der vil have min udelte opmærksomhed, bøger til at finde ud af hvad det latinske navn for ugle er, hvornår Harald Blåtand var konge af Danmark eller blot som tidsfordriv i mangel på andet samt andre mennesker, nogen gange som underholdning nogen gange til at finde ud af hvordan man staver til tsunami når pc’ens ordbog ikke vil godkende det man skriver. Da jeg pt. er uden internet er det begrænset hvor meget jeg bruger pc’en, men ellers er det klart et af de foretrukne medier i min daglige færden i medie verdenen. Jeg bruger desuden mit digitale kamera jævnligt og hører ligeledes tit musik, dog ikke så meget for tiden da min radio er hos mine forældre og min kæreste ikke har nogen og jeg ikke er udstyret med iPod eller MP3.
Rent fagligt benytter jeg bøger og pc samt internet ud over mine undervisere og medstuderende. Jeg har endnu ikke benyttet andre medier bortset fra da vi i første time skulle snakke om hvor mange medier vi kunne komme i tanke om på et almindeligt bibliotek.
Alt i alt kan det konkluderes at medier er en meget stor del af hverdagen, ikke mindst når man er studerende og helst hver dag skal se om skolen har skrevet noget, eller om der er sket noget spændende ude i verden, eller bare om de andre tager med til festen fredag aften.
Lidt mere om mig
Mit navn er Nadia Ladegaard, jeg er født i '86 hvilket gør mig 23 år gammel. Jeg residerer for tiden på Platanvej i Frederiksberg ,1810, og til dels hos mine forældre i Viborg. Jeg tog en HF på VUC i Viborg fra 2005 til 2008 hvorefter jeg startede på Århus Universitet på jura studiet, hvilket jeg meget hurtigt fandt ud af slet ikke var mig. Jeg har aldrig haft et job, kun som katte-passer for min nabo da jeg var omkring ti, men det tæller vidst ikke helt som et job.. Når jeg bliver færdig her på Danmarks Biblioteksskole, så håber jeg pt. på at blive bibliotekar, men da jeg er ret vægelsindet kan det sagtens nå at ændre sig med tiden!
Jeg ville helt klart mest savne min mobil da den gør jeg kan være i kontakt med min kæreste i København, min veninde i Århus og min anden veninde i Skals samtidig med jeg er i Viborg hos mine forældre.
Jeg ville 'næst-mest' savne TV'et da jeg er ret afhængig af dette medie, men da en ret stor del af undervisningsmateriale og lektier skal ses på nettet eller afleveres på føromtalte net er det frygteligt besværligt ikke at have adgang til dette medie i lejligheden!
Jeg har aldrig før skrevet indlæg på en blog og er ikke aktiv på hverken Facebook eller MySpace, men jeg har dog en profil på DeviantArt (brugernavn 19662), hvilket jeg finder fuldt ud tilfredsstillende for mit behov for scocial kontakt med folk jeg ikke kender.
Abonner på:
Opslag (Atom)
