Vidensformer

Hvad er Viden?

Indledning:

Viden er rigtig mange ting og er derfor svært at forklare. Der er heldigvis andre før mig der har prøvet så jeg har benyttet nogle af de personers udsagn i min opgave.
Denne opgave går først let hen over en del af de videns begreber vi er blevet præsenteret for i undervisningen og derefter går den lidt i dybden med et par af de udleverede tekster. Der er heldigvis valgt et emne hvor der er sket stor udvikling i løbet af de sidste 500 år, så der er tydelige beviser på vores vidensudvikling.

Platon:

Det vidensbegreb vi stadig benytter i dag, kan føres tilbage til Platon. Hans vidensbegreb går ud på at viden er begrundede, sande overbevisninger. Erkendelse som beskrives som værende det samme som viden, er således også identisk med sand, begrundet overbevisning.
Der ud over har mange andre defineret forskellige former for viden, nogle bliver nævnt nedenfor.

Aristoteles:

Aristoteles arbejdede med tre typer viden:

1. Praktisk viden: kaldet praktisk viden fordi man har erfaring med at gøre noget i praksis. Praktiske vidensformer er det der enten i form af at mennesket kan påvirke det eller at det bare er tilfældigt kan ændres eller i hvert fald ikke konstant er på samme måde.
2. Poetisk viden: udtryk for den type praktisk intelligens der fortolker regler i konkrete situationer, og
3. Teoretisk viden: viden som man har læst sig til, eller fået fortalt af andre. Ved en teori forstås noget mennesket ikke har mulighed for at påvirke, i modsætning til den praktiske viden. Den teoretiske viden blev inddelt i tre:

• Naturviden,
• Matematik og
• Metafysik

Qvortrup:

Ifølge Qvortrup er viden en proces. En evne til eller måde at håndterer omverdens kompleksitet og indre kompleksitet/kontingens. Han benytter andre definitioner af begrebet ’vidensformer’ og derfor tilføjes – ’ordens’ midt i ordet, så man kan se forskel på fagets og Qvortrups omtale af de pågældende.

Qvortrup benytter fire vidensordensformer:

1. Faktuel viden: viden om noget: stolen er rød.
2. Situativ viden: viden om viden: Stolen er rød i ultraviolet lys.
3. Systemisk viden: Viden om viden om viden: den måde viden er i system i samfundet.
4. Verdensviden: viden om viden om viden om viden: det som vides i verden som helhed: ultraviolet lys kategoriseres som en farve selvom den ikke kan ses uden hjælpemiddel.

DesCartes:

DesCartes: Under et ophold i Tyskland drømte han om en metode, der kunne anvendes til at reformere både matematikken og videnskaberne om naturen og mennesket. Han udgav et værk i fire dele, hvori han i den første skitserer sin metode i fire regler:

1. Man bør kun anse det for sandt, som er evident.
2. Man bør opdele et givent problem i så enkle delproblemer som muligt.
3. Man bør begynde med det mest enkle og forståelige.
4. Man bør holde regnskab med, hvor i processen man befinder sig.

Berger:

Bergers definition af viden: ”Bygningsværk” af sprogligt formidlet og struktureret erfaring. Religiøs viden: viden om det hellige kosmos.

Vidensrepræsentation:

1. Rationalistisk: er identisk med metadata (viden er i bogen)
2. Pragmatisk: enhver adfærd + menneskeskabt ting. (alt repræsenterer viden)

Wacherhausen:

Wacherhausens dogmer om overordnede antagelser om viden:

1. viden: eksplicit, sprogligt, ’sandt’, velbegrundet. – eksternaliseret, objektiv karakter. Boglig viden: høj status.
2. regler: årsagsregler. ’systemet af færdigheder kan udtrykkes i regler’.
3. kompetencer: viden kombineret med eksplicitte regelbaser – reelle færdigheder.
4. viden har objektiv karakter: adskillelse af fag og person.
5. det enkelte individ = subjekt for læring og kompetence. – adskilt fra praksisfelt.

Tavse dimensioner: viden udenfor eksplicitte regler:

1. aktuel (kan sprogliggøres) fx at køre med trillebør.
2. principiel (kan ikke sprogliggøres) fx farven rød, smagen af løg.

Konklusion:

Der kan her fastslås to vigtige forhold:

1. At det er nødvendigt at operere med et meget bredt begreb om viden med de mange forskellige vidensformer.
2. og at det er nødvendigt teoretisk at opfatte viden som noget, der tjener de levende væsners - især menneskets - aktivitet og liv, noget funktionelt, pragmatisk hvilket vil sige at vidensbegrebet skal studeres i sammenhæng med menneskers projekter, liv og mål, ikke som en isoleret "substans".

Videndeling og vidensproduktion gennem tiderne.

Kvinders urtegård:

Med udgangspunkt i Kvinders urtegård fra ca. 1500, kan det ses at der blev lagt vægt på de enkle ting først og fremmest hvordan man skulle sørge for barnet blev holdt varmt og rent og at det kunne trække vejret ved at få renset næsen hurtigt efter fødslen. Der ud over ses det at der var religiøs viden med i fødsler dengang, da det helst skulle undgås at barnet så ud af vinduer så solen eller månen ikke gjorde det pågældende barn skil øjet. Ligeledes kunne det forudsiges hvor mange børn kvinden ville få ved at se på antallet af knuder på navlestrengen, og det kunne yderligere ses om det ville blive drenge eller piger ud fra knudernes farve. Det ville være fascinerende hvis det virkeligt forholdt sig således.

Det er svært at forestille sig hvordan denne viden er opstået, men da man ikke havde så let adgang til datidens læger, var det et spørgsmål om hvad der var sket før i tiden som de ældre kvinder kunne fortælle videre til de yngre.

På det tidspunkt var det mest praktisk viden der kunne benyttes, da det meste man vidste, var fordi man selv havde prøvet det eller i hvert fald havde set andre gøre det. Der er i teksten ligeledes teoretisk viden, da det er en skrift der fortæller den kommende moder hvad hun skal gøre når hun får et barn.

Man kunne rejse fra by til by for at få mere viden men der var ikke så mange der havde mulighed for en uddannelse, de fleste voksede op og fik det samme liv som deres forældre havde haft, med få undtagelser. De fleste der rejste rundt var håndværkere der ikke kunne få nok arbejde ved at blive det samme sted og derfor rejste mellem flere byer for at lave det samme arbejde flere steder.

Fødselsstiftelse og jordemoderbevægelsen:

I teksten Fødselsstiftelse og jordemoderbevægelsen ses det at undervisningen af jordmødre før 1787 blev foretaget af præster, ikke fordi de blev undervist i fødselshjælp men for at sikre at kvinderne der forløste børnene ikke ville lede dem i uføre hos satan eller katolikker. Det skulle sikres at de var sande og gode troende, der ligeledes kunne gøre moderen god hvis barnet var dødfødt og derfor havde været under dårlig påvirkning fra moderens side. Hvis jordmoderen ikke bestod præstens prøve blev hun anset som troldkvinde eller heks og skulle således brændes.

Mangel på videnskabelig viden gjorde at jordmødrenes uddannelse var meget mangelfuld og da der ikke før 1787 var en reel uddannelse var der ligeledes stor forskel på deres kunnen alt efter hvilken del af landet jordmødrene kom fra. Det hjalp dog da der blev indført krav om ensartet uddannelse, så man skulle have et diplom hvorpå det blev tilkendegivet at man havde bestået uddannelsen.

Konklusion:

Fra før i tiden at være et spørgsmål om mest praktisk og noget teoretisk viden er fødsler nu blevet et spørgsmål om videnskabelig viden: hvilke smertestillende stoffer virker bedst til den fødendes smerter og hvilke skal helst undgås fordi de kan påvirke det endnu ikke fødte barn. Man kan lettere få del i andres erfaring med fødsler da der er et hav af bøger der omhandler dette emne og derudover er der internettet der også giver gode muligheder for den nysgerrige gravide der gerne vil kende alle sine muligheder og alle andres erfaringer med det at blive forælder. Ligeledes er der nu også grupper og sider der tager sig af den kommende far, der før bare skulle se om konen og barnet overlevede og at det gerne blev en dreng, med mindre man havde mange af dem i forvejen.

Det er i det hele taget blevet lettere at dele viden om alt muligt og det er blevet mere sikker viden på grund af den store videnskabelige udvikling der har været inden for de fleste emner gennem de sidste hundrede år.

Bøger vs. e-bøger

Vidensmedier
Nadia Ladegaard og Daniella Christensen,
Hold 2, 2009
05-01-2010

Problemformulering og Indledning

I denne opgave har vi valgt at sætte fokus på fordele og ulemper for brugerne af ordinære bøger og e-bøger, fokus på brug af bøger og e-bøger både i uddannelses- og fornøjelsessammenhæng, og på en sammenligning af fordele og ulemper ved bøger og e-bøger – hvad kan e-bøger evt. som bøger ikke kan, og omvendt.

Spørgsmålet om hvor meget, eller lidt, e-bogen vil komme til at erstatte den trykte bog virker som en interessant problemstilling, i og med at det kunne komme til at ændre måden vi udveksler viden på i det moderne samfund vi lever i.

Bogen

Omkring år 3000 f.kr blev de første ”bøger” skrevet, det var lertavler prydet med kileskrift. Derefter kom papyrus ruller, bl.a. fra Ægypten, der var påskrevet hieroglyffer. Ca. år 200 f.kr begyndte man at bruge pergament, der er bearbejdet dyrehud. Denne type overtog papyrus’ rolle som den mest benyttede ”papir” form omkring år 0.
Omkring dette tidspunkt opstod ligeledes codex-formen af bøger, så de ikke længere skulle læses som rulle, fra den ene side til den anden, men som vi kender bogen i dag med enkelte, vendbare sider hæftet sammen. Ligeledes blev bogen pakket ind med en træplade på hver side, til at beskytte de foldede pergamentsider. Denne form blev dog først den mest almindelige omkring år 900.
Omkring år 1100 blev papir fremstillet i dele af syd Europa, men det var først med bogtrykket det blev en succes. I 1400-tallet blev bogtrykkunsten ”genopfundet” af Johann Gutenberg, man havde tidligere, i 1200-tallet, brugt løse ler-typer i Kina, men det var ikke en stor succes, da de mange tegn gjorde det lettere at kalligrafere i stedet.
Det er den gode kvalitet af det gamle papir, der gør at relativt mange bøger fra 15-1600-tallet, er bevaret frem til i dag. Fra midten af 1800-tallet begyndte papirets standart at falde meget, hvilket gør at bøger fra den tid og frem til 1990’erne vil eliminere sig selv med tiden, på grund af den lave pH værdi. I 1990’erne begyndte man at fremstille bøger af såkaldt ”træfrit” papir, der har en pH værdi over 7,0, hvilket burde gøre det lige så holdbart som det gamle papir fra 1500-tallet.
Før 1600-tallet blev bøger solgt uden omslag, så køberens egen bogbinder kunne indbinde dem. Kort herefter blev det dog normalt at bogtrykkeren lavede en indbinding, og senere igen, at det var forlaget der stod for den del af arbejdet.
Efter 2. Verdenskrig vandt de billigt fremstillede paperbacks frem og blev den foretrukne indbindingsform af bøger.
Nadia

E-bogen

En e-bog er en bog i elektronisk form, som kan downloades til bl.a. en computer eller e-bogslæser. De første e-bøger blev udgivet i slutningen af 1990’erne hvor der samtidig også blev lanceret forskellige e-bogslæsere. Omkring år 2000 mente mange i bogbranchen at e-bøgerne hurtigt ville komme til at true den trykte bogs eksistensgrundlag, men e-bog brød dog ikke rigtig igennem på det tidspunkt. Dette skyldtes nok at de e-bogslæsere der var på markedet var ret dyre og samtidig ikke var af en tilsvarende god kvalitet.
På det sidste har e-bøger lige så stille listet sig ind på markedet igen og denne gang øjensynligt med nogle bedre e-bogslæsere. I øjeblikket er det to konkurrerende giganter der dominerer markedet, henholdsvis amerikanske Amazon med Kindle og japanske Sony med Sony Reader, men rygtet siger, at Apple også vil melde sig på banen inden for den nærmeste fremtid.
I noget tid har det været to giganter, amerikanske”Amazon.com” med Kindle og japanske ”Sony” med Sony Reader, der har domineret markedet og kæmpet om at lave den bedste e-bogslæser, men på det seneste har nye konkurrenter meldt sig på banen, bl.a. amerikanske ”Barnes&Noble” med Nook, måske kan komme til at overhale sine to store konkurrenter indenom. Fx har Nook en ekstra skærm i bunden med farve, så man ud fra et coverflow hurtigt kan finde den bog man gerne vil læse, mens både Kindle og Sony Reader kun har den ene skærm i sort/hvid. Der er dog også ting som Nook ikke kan som både Kindle og Sony Reader kan; fx er Nook ikke kompatibel med Microsoft Word, og det er heller ikke muligt at få Nook til at læse teksten højt hvis man skulle ønske at lave noget andet mens man læser en bog.
Alt i alt, så har de e-bogslæsere, der er på markedet lige nu, alle nogle ting der gør dem forskellige, men der er dog i hvert fald 3 ting som de er enige om:

• Selve e-bogslæseren er ca. på størrelse med en A5 side og omkring 1-1½ cm tyk.
• Den primære skærm, som teksten læses på, er gennemsnitlig 7" og i sort/hvid.
• Skærmen er ikke udstyret med baggrundslys – som både computere og mobiltelefoner er det – der gør, at man kan læse på e-bogslæseren i lige så lang tid som en almindelig bog.

Men rygter siger at også ”Apple” snart vil gøre sig gældende på markedet, så måske de vil ændre standarden lidt. Der er dog flere medier der kan bruges til at læse e-bøger på end en e-bogslæser. Det mest nærliggende – efter at downloade e-bøger til e-bogslæseren – er måske at downloade en e-bog til en almindelig bærbar computer, men det er også muligt at læse en form for e-bøger på en mobiltelefon – de såkaldte mobilromaner. Som navnet antyder, er det dog i øjeblikket mest skønlitteratur, der kan læses på mobilen. Det er stort i Japan, men fænomenet findes ikke i Danmark endnu. Indtil videre er mange af de e-bøger man kan få fat i undervisningsbøger og andet faglitteratur, men det vurderes at der vil komme flere skønlitterære titler på e-bogsmarkedet når der er blevet konstrueret et copyrightsystem der er sikkert nok, for det synes at være en af de væsentligste argumenter, fra forfattere, mod ikke at udgive værker elektronisk, at man er bange for eventuel piratkopiering. Daniella

Fordele ved bøger

• Den flotte "indpakning". For mange bogelskere som mig selv er det en stor del af charmen specielt ved ældre bøger at der er et fint og patineret omslag til vores bøger. En stor del af det at være ejer til mange bøger er det at kunne se på de fine læderindbundne bogrygge med den fine gamle guldskrift. at have en serie med samme udseende til at fylde det meste af en enkelt hylde eller endda en hel reol, bare tanken er ved at gøre mig blød i knæene.
• Det at man kan se at bogen bliver patineret alt efter hvor meget den bliver læst (måske også hvor højt den er elsket?). lige så vel som man kan se på ens favorit tøj når det er ved at være godt slidt at det er noget man elsker og bruger meget, ligeledes ses det på de bøger man elsker og bruger meget. Der er børnebøgerne der har farvelægninger fra de børn der har fået læst historierne højt gennem tiderne, eller opslagsværkerne der er gået fra hinanden så det meste ligger løst i omslaget, yndlings roman med adskillige æselører ved de bedste steder i historierne, eller tegneserien hvor de sidste sider mangler fordi man ikke kunne lide slutningen på historien. Alt dette gør man tit ikke behøver andet end at røre omslaget på ens bøger så ved man hvilken det er man står med og tit kan man huske hvor man læste den sidste gang, eller den første gang man stiftede bekendtskab med den. Eventuelt kan det være den bog man læste da ens første kæreste kom hen til én inden man kendte hinanden, eller den bog man havde med på hospitalet da éns første barn blev født, eller da éns bedstemor blev indlagt.
• En bog kan som regel godt tåle at blive tabt (måske lige medmindre det er ned i toilettet eller andre våde og beskidte steder.) i modsætning til det meste elektronik tager bøger ikke skade af at blive tabt, det er kun hvis de lander i noget der ikke er så godt for papiret for eksempel i en sø, de fleste bøger kan sagtens tørres men siderne vil stadig bære præg af turen ved at være bølgede og sikkert misfarvede, men i de fleste tilfælde vil de stadig kunne læses. Den eneste ting der ikke er så godt for bøger er ild, men det er også de færreste ting der kan klare den slags udfordringer.

Ulemper ved bøger

• Når man først har mistet eller ødelagt en af sine bøger så må man ud og købe et nyt eksemplar. Hvis man er meget glad for en speciel bog man måske har arvet efter ens oldefar og som nu desværre er ved at falde fra hinanden kan man vælge at gå til en af de bogbindere der udfører reparationer af gamle bøger.
• Bøger nedbryder sig selv med tiden. På grund af syren i papiret og limen der holder siderne sammen som blev brugt fra midten af 1800-tallet og frem til 1990’erne er der stor chance for disse ikke vil holde så længe som bøger før denne tid da de ikke indeholdt så meget syre. Fra starten af 1990’erne er man begyndt at lave såkaldte træfri bøger der har en pH-værdi over 7,0 og som derfor ikke burde opløse sig selv, men det er svært at være sikker på før om mange år, når man kan få et håndfast bevis for de stadig er til.
• Bøger vejer! De fleste kender det med at have så mange skolebøger i tasken så man næsten ikke kan bevæge sig, eller det med at have det halve af kufferten fyldt med bøger inden rejsen til tropeøen, man skal jo være sikker på man har nok med at læse og at det man har med er noget af det man også har lyst til at læse de næste 14 dage. Derudover er der det med nogen hylder, der har et max antal kg de vil bære uden de flækker eller falder ned. Dertil er det er døden at flytte med en masse bøger, det kræver en frygtelig masse små kasser hvis ikke man vil forslæbe sig eller ikke har nok små lette ting til at fylde den øverste halvdel af den store flyttekasse.
• Bøger fylder meget. Jeg har personligt en del gange måtte kassere bøger fordi jeg ikke havde plads til flere i min reol. Jeg kender ligeledes flere der har utallige kasser fyldt med bøger i kælderen/hos forældrene/naboen/ekskæresten/veninden/bedstefaderen. Jeg har valgt ikke at komme bøger i kasser men vælge hvilke jeg har plads til og hvilke jeg må skille mig af med da jeg ikke kan se fordelen ved at have en masse ting man alligevel ikke kan se eller røre ved til daglig. Nadia

Fordele ved e-bøger og e-bogslæsere

• Man kan have mange bøger i tasken på sammen tid. Mange e-bogslæsere kommer med en hukommelse der kan indeholde mindst 350 bøger og nogle af dem kan også komme til at indeholde mere hvis man bare køber et større hukommelseskort og sætter det i e-bogslæseren.
• Teksten på en e-bogslæser kan tit justeres både op og ned i størrelse, så man kan få teksten i den størrelse man synes er mest behagelig at læse, og man kan undgå at bruge læsebriller.
• Man bruger ikke noget papir til publicering af en e-bog, og dermed vil en mængde træer undgå fældning, proportionelt med hvor mange e-bøger der sælges. Udover de færre fældede træer vil det også spare miljøet for en masse CO2-udledning jo flere e-bøger der bliver solgt i forhold til almindelige bøger, fordi e-bøger ikke skal transporteres med fly eller fragtbåd for at komme rundt i verden. Disse to ting tilsammen kan på længere sigt måske gøre det muligt at uddanne flere børn og unge i ulandende fordi undervisningsmidlerne bliver billigere – allerede i dag koster en e-bog gennemsnitligt kun en tredjedel af hvad en almindelig trykt bog koster.
• På en e-bogslæser kan man hurtigt og let få et overblik over mange forskellige bøger og med nogle e-bogslæsere kan man tilmed gratis downloade de først par kapitler af en bog før man køber den. Dette kan måske få folk til at få øjnene op for nye genre som de ellers ikke ville have givet sig til at læse – vha. serendipitet – fordi bøgerne er så nemme at få fat i. Det kan måske endda vise sig at der bliver solgt flere bøger af en bestemt genre end ellers, og det vil give forfatterne bag flere penge fordi de stadig får det samme pr. solgte e-bog, som for en almindelig bog.

Ulemper ved e-bøger og e-bogslæsere

• Hvis man ender med kun at have sin bogsamling på en e-bogslæser, så kunne man risikere at miste alle sine bøger hvis apparatet skulle gå i stykker eller blive stjålet.
• Indtil videre kan en e-bogslæser kun fås med en sort/hvid skærm til at læse selve e-bogen på og det tager lidt af synsindtrykket, at forsiden og andre billeder der måtte være i bogen ikke er i farver. Daniella

Vil bogen blive erstattet af e-bogen?

Der har gennem tiden været mange spekulationer hver gang der er opstået noget nyt, både om tingens fremtidige udnyttelse og om tingen vil fjerne alt der bare har den mindste lighed med den nye ting, dette gælder også bogens fremtid nu e-bogen er kommet på banen, dog stadig kun i begrænset antal. Niels Ole Finnemann påpeger ligeledes dette i sin bog ’Internettet i mediehistorisk perspektiv’ fra 2008. Han udtrykker at der ikke er grund til at være bekymret på dette punkt, for hvis man følger de forskellige medier udvikling gennem tiderne er det tydeligt at de langt fra altid udrydder hinanden, dette sker kun i de tilfælde det gamle medie ikke havde noget specielt der ikke kunne overtages af det nye medie. For eksempel nævnes talen som det første punkt: denne blev ikke udryddet da man fandt på et skriftsprog. Håndskriften blev ligeledes ikke udryddet da bogtrykket opstod, og heller ikke nu med sms og pc’er til at skrive på. Tit udvikler de gamle medier dog nye brugsmuligheder når de nye medier overtager deres hovedfunktion, tag bare billedkunsten, den gik for en stor del ud på at efterligne virkeligheden men så kom fotografiet og så blev malede billeder mere et spørgsmål om at udtrykke hvordan man så noget og ikke så meget om det træ man så på var grønt eller blåt. Ligeledes vil e-bogen nok overtage skolebøgers funktion da det vil gavne eleverne kun at skulle have én bog med i stedet for 5, men jeg tror stadig der vil være mange der har deres eget hjemmebibliotek med opslagsbøger og romaner fra tidligere tider. Det kan være det at eje en større bogsamling vil gå tilbage til at være et status symbol igen, kun tiden vil vise hvad der sker med den teknologiske udvikling. Nadia

Men måske kan e-bogen være den eneste – og måske også bedste – form ældre bøger på bibliotekerne kan bevares i. Det Kongelige Bibliotek overvejer i øjeblikket et samarbejde med Google, for at kunne bevare de gamle bøger i deres arkiver på den bedste måde, og samtidig få et overskueligt katalog over dem, som er nemt at søge i. Der er selvfølgelig kritikere som mener, at det på den måde vil blive nemmere ulovligt at kopiere bøgerne, men det problem er der nok med alle digitale medier, være det bøger, musik, eller film. Daniella

Tilføjelse til det reviderede 2b indlæg

Vil bogen blive erstattet af e-bogen?
Der har gennem tiden været mange spekulationer hver gang der er opstået noget nyt, både om tingens fremtidige udnyttelse og om tingen vil fjerne alt der bare har den mindste lighed med den nye ting, dette gæller også bogens fremtid nu e-bogen er kommet på banen, dog stadig kun i begrænset antal. Niels Ole Finnemann påpeger ligeledes dette i sin bog ’Internettet i mediehistorisk perspektiv’ fra 2008. Han udtrykker at der ikke er grund til at være bekymret på dette punkt, for hvis man følger mediernes udvikling gennem tiderne er det tydeligt at de langt fra altid udrydder hinanden, dette sker kun i de tilfælde det gamle medie ikke havde noget specielt der ikke kunne overtages af det nye medie. For eksempel nævnes talen som det første punkt: denne blev ikke udryddet da man fandt på et skriftsprog. Håndskriften blev ligeledes ikke udryddet da bogtrykket opstod, og heller ikke nu med sms og pc’er til at skrive på. Tit udvikler de gamle medier dog nye brugsmuligheder når de nye medier overtager deres hovedfunktion, tag bare billedkunsten, den gik for en stor del ud på at efterligne virkeligheden men så kom fotografiet og så blev malede billeder mere et spørgsmål om at udtrykke hvordan man så noget og ikke så meget om det træ man så på var grønt eller blåt. Ligeledes vil e-bogen nok overtage skolebøgers funktion da det vil gavne eleverne kun at skulle have én bog med i stedet for 5, men jeg tror stadig der vil være mange der har deres eget hjemmebibliotek med opslagsbøger og romaner fra tidligere tider. Det kan være det at eje en større bogsamling vil gå tilbage til at være et status symbol igen, kun tiden vil vise hvad der sker med den teknologiske udvikling.
299 ord.

Revideret 2b-indlæg

Som med alt andet er der både fordele og ulemper ved de trykte bøger, nogle af disse fordele og ulemper er listet nedenfor.

Først nogle fordele ved bøger
1. Den flotte "indpakning". For mange bogelskere som mig selv er det en stor del af charmen specielt ved ældre bøger at der er et fint og patineret omslag til vores bøger. En stor del af det at være ejer til mange bøger er det at kunne se på de fine læderindbundne bogrygge med den fine gamle guldskrift. at have en serie med samme udseende til at fylde det meste af en enkelt hylde eller endda en hel reol, bare tanken er ved at gøre mig blød i knæene.

2. Det at man kan se at bogen bliver patineret alt efter hvor meget den bliver læst (måske også hvor højt den er elsket?). lige så vel som man kan se på ens favorit tøj når det er ved at være godt slidt at det er noget man elsker og bruger meget, ligeledes ses det på de bøger man elsker og bruger meget. Der er børnebøgerne der har farvelægninger fra de børn der har fået læst historierne højt gennem tiderne, eller opslagsværkerne der er gået fra hinanden så det meste ligger løst i omslaget, yndlings roman med adskillige æselører ved de bedste steder i historierne eller tegneserien hvor de sidste sider mangler fordi man ikke kunne lide slutningen på historien. Alt dette gør man tit ikke behøver andet end at røre omslaget på ens bøger så ved man hvilken det er man står med og tit kan man huske hvor man læste den sidste gang, eller den første gang man stiftede bekendtskab med den. Eventuelt kan det være den bog man læste da ens første kæreste kom hen til en inden man kendte hinanden, eller den bog man havde med på hospitalet da ens første barn blev født, eller da ens bedstemor blev indlagt.

3. En bog kan som regel godt tåle at blive tabt (måske lige medmindre det er ned i toilettet eller andre våde og beskidte steder.) i modsætning til det meste elektronik tager bøger ikke skade af at blive tabt, det er kun hvis de lander i noget der ikke er så godt for papiret for eksempel i en sø, de fleste bøger kan sagtens tørres men siderne vil stadig bære præg af turen ved at være bølgede og sikkert misfarvede, men i de fleste tilfælde vil de stadig kunne læses. Den eneste ting der ikke er så godt for bøger er ild, men det er også de færreste ting der kan klare den slags udfordringer.

Nogle ulemper ved bøger

1. Når man først har mistet eller ødelagt en af sine bøger så må man ud og købe et nyt eksemplar. Hvis man er meget glad for en speciel bog man måske har arvet efter ens oldefar og som nu desværre er ved at falde fra hinanden kan man vælge at gå til en af de bogbindere der udfører reparationer af gamle bøger.

2. Bøger nedbryder sig selv med tiden. På grund af syren i papiret og limen der holder siderne sammen som blev brugt fra midten af 1800-tallet og frem til 1990’erne er der stor chance for disse ikke vil holde så længe som bøger før denne tid da de ikke indeholdt så meget syre. Fra starten af 1990’erne er man begyndt at lave såkaldte træfri bøger der har en pH-værdi over 7,0[1] og som derfor ikke burde opløse sig selv, men det er svært at være sikker på før om mange år, når man kan få et håndfast bevis for de stadig er til.
[1] DenStoreDanske.dk

3. Bøger vejer! De fleste kender det med at have så mange skolebøger i tasken så man næsten ikke kan bevæge sig, eller det med at have det halve af kufferten fyldt med bøger inden rejsen til tropeøen, man skal jo være sikker på man har nok med at læse og at det man har med er noget af det man også har lyst til at læse de næste 14 dage. Derudover er der det med nogen hylder der har et max antal kg. de vil bære uden de flækker eller falder ned. Dertil er det er døden at flytte med en masse bøger, det kræver en frygtelig masse små kasser hvis ikke man vil forslæbe sig eller ikke har nok små lette ting til at fylde den øverste halvdel af den store flyttekasse.

4. Bøger fylder meget. Jeg har personligt en del gange måtte kassere bøger fordi jeg ikke havde plads til flere i min reol. Jeg kender ligeledes flere der har utallige kasser fyldt med bøger i kælderen/hos forældrene/naboen/ekskæresten/veninden/bedstefaderen. Jeg har valgt ikke at komme bøger i kasser men vælge hvilke jeg har plads til og hvilke jeg må skille mig af med da jeg ikke kan se fordelen ved at have en masse ting man alligevel ikke kan se eller røre ved til daglig. 823 ord.