Vidensformer

Hvad er Viden?

Indledning:

Viden er rigtig mange ting og er derfor svært at forklare. Der er heldigvis andre før mig der har prøvet så jeg har benyttet nogle af de personers udsagn i min opgave.
Denne opgave går først let hen over en del af de videns begreber vi er blevet præsenteret for i undervisningen og derefter går den lidt i dybden med et par af de udleverede tekster. Der er heldigvis valgt et emne hvor der er sket stor udvikling i løbet af de sidste 500 år, så der er tydelige beviser på vores vidensudvikling.

Platon:

Det vidensbegreb vi stadig benytter i dag, kan føres tilbage til Platon. Hans vidensbegreb går ud på at viden er begrundede, sande overbevisninger. Erkendelse som beskrives som værende det samme som viden, er således også identisk med sand, begrundet overbevisning.
Der ud over har mange andre defineret forskellige former for viden, nogle bliver nævnt nedenfor.

Aristoteles:

Aristoteles arbejdede med tre typer viden:

1. Praktisk viden: kaldet praktisk viden fordi man har erfaring med at gøre noget i praksis. Praktiske vidensformer er det der enten i form af at mennesket kan påvirke det eller at det bare er tilfældigt kan ændres eller i hvert fald ikke konstant er på samme måde.
2. Poetisk viden: udtryk for den type praktisk intelligens der fortolker regler i konkrete situationer, og
3. Teoretisk viden: viden som man har læst sig til, eller fået fortalt af andre. Ved en teori forstås noget mennesket ikke har mulighed for at påvirke, i modsætning til den praktiske viden. Den teoretiske viden blev inddelt i tre:

• Naturviden,
• Matematik og
• Metafysik

Qvortrup:

Ifølge Qvortrup er viden en proces. En evne til eller måde at håndterer omverdens kompleksitet og indre kompleksitet/kontingens. Han benytter andre definitioner af begrebet ’vidensformer’ og derfor tilføjes – ’ordens’ midt i ordet, så man kan se forskel på fagets og Qvortrups omtale af de pågældende.

Qvortrup benytter fire vidensordensformer:

1. Faktuel viden: viden om noget: stolen er rød.
2. Situativ viden: viden om viden: Stolen er rød i ultraviolet lys.
3. Systemisk viden: Viden om viden om viden: den måde viden er i system i samfundet.
4. Verdensviden: viden om viden om viden om viden: det som vides i verden som helhed: ultraviolet lys kategoriseres som en farve selvom den ikke kan ses uden hjælpemiddel.

DesCartes:

DesCartes: Under et ophold i Tyskland drømte han om en metode, der kunne anvendes til at reformere både matematikken og videnskaberne om naturen og mennesket. Han udgav et værk i fire dele, hvori han i den første skitserer sin metode i fire regler:

1. Man bør kun anse det for sandt, som er evident.
2. Man bør opdele et givent problem i så enkle delproblemer som muligt.
3. Man bør begynde med det mest enkle og forståelige.
4. Man bør holde regnskab med, hvor i processen man befinder sig.

Berger:

Bergers definition af viden: ”Bygningsværk” af sprogligt formidlet og struktureret erfaring. Religiøs viden: viden om det hellige kosmos.

Vidensrepræsentation:

1. Rationalistisk: er identisk med metadata (viden er i bogen)
2. Pragmatisk: enhver adfærd + menneskeskabt ting. (alt repræsenterer viden)

Wacherhausen:

Wacherhausens dogmer om overordnede antagelser om viden:

1. viden: eksplicit, sprogligt, ’sandt’, velbegrundet. – eksternaliseret, objektiv karakter. Boglig viden: høj status.
2. regler: årsagsregler. ’systemet af færdigheder kan udtrykkes i regler’.
3. kompetencer: viden kombineret med eksplicitte regelbaser – reelle færdigheder.
4. viden har objektiv karakter: adskillelse af fag og person.
5. det enkelte individ = subjekt for læring og kompetence. – adskilt fra praksisfelt.

Tavse dimensioner: viden udenfor eksplicitte regler:

1. aktuel (kan sprogliggøres) fx at køre med trillebør.
2. principiel (kan ikke sprogliggøres) fx farven rød, smagen af løg.

Konklusion:

Der kan her fastslås to vigtige forhold:

1. At det er nødvendigt at operere med et meget bredt begreb om viden med de mange forskellige vidensformer.
2. og at det er nødvendigt teoretisk at opfatte viden som noget, der tjener de levende væsners - især menneskets - aktivitet og liv, noget funktionelt, pragmatisk hvilket vil sige at vidensbegrebet skal studeres i sammenhæng med menneskers projekter, liv og mål, ikke som en isoleret "substans".

Videndeling og vidensproduktion gennem tiderne.

Kvinders urtegård:

Med udgangspunkt i Kvinders urtegård fra ca. 1500, kan det ses at der blev lagt vægt på de enkle ting først og fremmest hvordan man skulle sørge for barnet blev holdt varmt og rent og at det kunne trække vejret ved at få renset næsen hurtigt efter fødslen. Der ud over ses det at der var religiøs viden med i fødsler dengang, da det helst skulle undgås at barnet så ud af vinduer så solen eller månen ikke gjorde det pågældende barn skil øjet. Ligeledes kunne det forudsiges hvor mange børn kvinden ville få ved at se på antallet af knuder på navlestrengen, og det kunne yderligere ses om det ville blive drenge eller piger ud fra knudernes farve. Det ville være fascinerende hvis det virkeligt forholdt sig således.

Det er svært at forestille sig hvordan denne viden er opstået, men da man ikke havde så let adgang til datidens læger, var det et spørgsmål om hvad der var sket før i tiden som de ældre kvinder kunne fortælle videre til de yngre.

På det tidspunkt var det mest praktisk viden der kunne benyttes, da det meste man vidste, var fordi man selv havde prøvet det eller i hvert fald havde set andre gøre det. Der er i teksten ligeledes teoretisk viden, da det er en skrift der fortæller den kommende moder hvad hun skal gøre når hun får et barn.

Man kunne rejse fra by til by for at få mere viden men der var ikke så mange der havde mulighed for en uddannelse, de fleste voksede op og fik det samme liv som deres forældre havde haft, med få undtagelser. De fleste der rejste rundt var håndværkere der ikke kunne få nok arbejde ved at blive det samme sted og derfor rejste mellem flere byer for at lave det samme arbejde flere steder.

Fødselsstiftelse og jordemoderbevægelsen:

I teksten Fødselsstiftelse og jordemoderbevægelsen ses det at undervisningen af jordmødre før 1787 blev foretaget af præster, ikke fordi de blev undervist i fødselshjælp men for at sikre at kvinderne der forløste børnene ikke ville lede dem i uføre hos satan eller katolikker. Det skulle sikres at de var sande og gode troende, der ligeledes kunne gøre moderen god hvis barnet var dødfødt og derfor havde været under dårlig påvirkning fra moderens side. Hvis jordmoderen ikke bestod præstens prøve blev hun anset som troldkvinde eller heks og skulle således brændes.

Mangel på videnskabelig viden gjorde at jordmødrenes uddannelse var meget mangelfuld og da der ikke før 1787 var en reel uddannelse var der ligeledes stor forskel på deres kunnen alt efter hvilken del af landet jordmødrene kom fra. Det hjalp dog da der blev indført krav om ensartet uddannelse, så man skulle have et diplom hvorpå det blev tilkendegivet at man havde bestået uddannelsen.

Konklusion:

Fra før i tiden at være et spørgsmål om mest praktisk og noget teoretisk viden er fødsler nu blevet et spørgsmål om videnskabelig viden: hvilke smertestillende stoffer virker bedst til den fødendes smerter og hvilke skal helst undgås fordi de kan påvirke det endnu ikke fødte barn. Man kan lettere få del i andres erfaring med fødsler da der er et hav af bøger der omhandler dette emne og derudover er der internettet der også giver gode muligheder for den nysgerrige gravide der gerne vil kende alle sine muligheder og alle andres erfaringer med det at blive forælder. Ligeledes er der nu også grupper og sider der tager sig af den kommende far, der før bare skulle se om konen og barnet overlevede og at det gerne blev en dreng, med mindre man havde mange af dem i forvejen.

Det er i det hele taget blevet lettere at dele viden om alt muligt og det er blevet mere sikker viden på grund af den store videnskabelige udvikling der har været inden for de fleste emner gennem de sidste hundrede år.